top of page
logoicon-ball-green.png

Om os

Third Half  Project

Hvem er vi?

Vi er en nonprofitorganisation, der laver velgørenhedsarbejde. Vores organisation hedder Third Half Project. Vi indsamler fodboldtøj, fodboldudstyr og andet sportsrelateret materiale ind i Danmark. Det værende sig både nyt og brugt. Efterfølgende distribuerer vi til Sydafrika, Lesotho, Uganda og andre afrikanske lande. Det gør vi ved samarbejde med studerende og andre frivillige, der alligevel rejser til Afrika i andre henseender. Her støtter vi forskellige projekter, der er til gavn for børn, unge og lokalmiljøet. Vi er flere parter, der er involveret i projektet. I de forskellige byer og lande har vi forskellige samarbejdspartnere.

Vores vision

Vores håb og drømme er, at give børn og unge rundt om i verden den samme glæde som vi har haft ved at vokse op i et miljø præget af sport, forening, sammenhold og fællesskab. Heri har vi oplevet os selv, og de børn og unge vi til dagligt arbejder med, vokse på flere niveauer. Den glæde og de kompetencer har vi oplevet, på vores rejser rundt om i verden, ikke altid er tilstede i samme grad. Det vil vi rigtig gerne være med til at ændre på. Vi har blandt andet oplevet i vores arbejde i Sydafrika, at der er en stor efterspørgsel på sportsrekvisitter.
Vi har en særlig interesse i det miljø der omringer os, og det vil vi gerne være med til at bevare. Derfor er vi et grønt projekt. Det er vigtigt for os at vores projekt er så C02-venligt som muligt. Derudover bestræber vi os hele tiden på at tænke i alternative baner for at opretholde eller forbedre vores grønne profil.

Hvad kan vi?

Det som er specielt for vores projekt, er i sin enkelthed meget simpelt. Vi indsamler ting, der samler støv i Danmark, og distribuerer til andre lande, primært i Afrika. Her får børn og unge glæde af ting, der ikke længere bliver brugt herhjemme. Den måde vi får fragtet vores donationer til Afrika er via allerede rejsende. Det værende sig studerende og frivillige, der skal ned og arbejde i sociale projekter, efterskoler og generelt folk der alligevel rejser. Og i det sidste ligger den vigtige del fordi det er blandt andet heri det grønne i Third Half Project ligger. Det der er specielt for os som velgørenhedsorganisation er, at vi giver de rejsende en unik mulighed for at komme ud i kulturmøder, de ikke ellers ville have adgang til. De er nemlig med ude, og levere det de har bragt med sig. De mødes med vores kontakter på de pågældende steder. Vores kontakter samarbejder med projekter, hvor vores donationerne skal fordeles. Her er man med ude at opleve glæden ved at give. Og her har man mulighed for at få nogle fantastiske oplevelser.

På den måde er det enkelt og simpel. Vi genanvender, sparer på miljøet, slipper for unødige CO2-omkostninger ved fragt, er med til at give mennesker i alle afskygninger en større forståelse for andre kulturer, og er med til at gøre en forskel for børn og unge rundt om i verdenen.

Om os: About Us
bottom of page